Samarit retningslinier

Samarit Retningslinier

Retningslinier for Røde Kors samaritterne i Skive 

Som samarit har du valgt at bruge en del af din fritid på Røde Kors. Tak for det.

Vi vil bestræbe os på at leve op til dine forventninger ved, udover det sociale fællesskab, at give dig en god uddannelse og mulighed for at afprøve det lærte ved vores egne og andre afdelingers vagter. 

For at sikre det højest mulige aktivitetsniveau forventes det, at du ved din tilmelding udover et godt fysisk og psykisk helbred, også har den nødvendige tid at bruge på samaritterne.

HUSK vi er afhængige af dig og din indsats, for at gruppen kan fungere.

Arbejdet er frivillig og ulønnet – men alt uddannelse er gratis.

Du skal være betalende medlem af Røde Kors

 

MØDEAFTENER

Der afholdes møde hver 2. tirsdag i lige uger fra kl. 19.00 – ca. 21.30.

Det forventes, at du som udgangspunkt deltager hver gang og max. har et fravær på 20 %

Mødeaftenerne opslås på vores interne platform ASSIGN, hvor du senest søndagen før bedes melde til eller fra.  

Ved afbud i nødstilfælde efter søndag (herunder sygdom), sendes en sms til aktivitetsleder. 

 

VAGTER

Der er forskellige vagter hen over året.

Holdsammensætningen afhænger dels af aftalen imellem arrangøren og samaritterne samt dels af arrangementets karakter. Til nogle vagter kan vi godt sende flere end aftalt, mens vi til andre skal holde os stramt til aftalen.

 

Tilmelding.

Vagtkoordinator (VK) slår løbende vagterne op på ASSIGN. 

Alle bedes hurtigst muligt melde til eller fra på vagtopslaget. 

Af vagtopslaget fremgår behovet for hhv. samaritter og elever. 
VK besætter efterfølgende vagten ud fra tilmeldingerne til vagten. Hvis der er tilmeldt flere, end der er behov for, sætter VK holdet ud fra rekvirentens ønsker og i et forsøg på at fordele på en måde, så alle får ca. lige mange vagter hen over året.

Observatører, der ønsker at deltage i en vagt, tilmelder sig også via ASSIGN.

Antallet af observatører til vagterne varierer fra gang til gang, og der vælges blandt de tilmeldte. 

 

Indkaldelse.

Mindst 7 dage før vagtens afholdelse besættes vagten. Der oprettes en gruppe på Messenger med de samaritter (og observatører), der skal afsted. Tilkendegiv venligst på Messenger, at du har set, du skal afsted. 

Kun de samaritter og observatører, der er indkaldt (står som ”optaget” på ASSIGN), skal afsted – resten holder fri.

Bliver man pga. sygdom eller andet forhindret i at deltage, skal dette meldes til VK hurtigst muligt. 

 

Vagtkoordinator:         Joan Frederiksen          6115 1386            vk-skive@rodekors.dk 

 

UDDANNELSER                                                                                                                      

                 

                        Efter aftale med AL laver den enkelte samarit laver selv kursustilmeldingen    

                        på Mit Røde Kors. Kurserne er gratis
                        Kursusfællesskabets materialer omkring de enkelte kurser er tilgængelige på  

                        Assign.

 

Observatør: Som observatør skal du deltage i så mange undervisningsaftener som muligt og evt. med på nogle vagter. Efter en kort prøvetid bliver du sendt på elevkursus, så
snart der er plads på et sådan.

 

Elev:  Som elev skal du deltage i så mange undervisningsaftener og vagter som muligt.

             Når fornøden viden og erfaring er opnået, bliver du sendt på assistentkursus

 

Assistent:   Som assistent forventes det, at du deltager i afdelingens aktiviteter, og 

evt. hjælper med undervisning i mindre omfang. Derudover at du deltager aktivt
til mødeaftener og tilmelder dig flest mulige vagter (minimum 15).

 

Behandler: Som behandler forventes det, at du deltager aktivt i afdelingens aktiviteter

og bidrager med undervisning samt deltager i afdelingens udvikling. Derudover at du tilmelder dig flest mulige vagter (minimum 15) og deltager aktivt til mødeaftener.

 

Opfølgningskurser:  

                      Alle uddannelser skal repeteres på opfølgningskurser hvert andet år.

                      Hvis du ikke i tilstrækkelig grad har deltaget i afdelingens møder og vagter,   

                      bliver du ikke sendt på opfølgningskurset. Denne afgørelse træffes af   

                      aktivitetsudvalget (AU)    

   

 

Kursus varighed:

Elev: 1 weekend afholdes lokalt

Assistent: 2 weekender afholdes i Svendborg

Behandler: 3 weekender afholdes i Svendborg 

Opfølgning:  1 dag  afholdes i Svendborg

 

GENERELT

 

Hvis der sker ændringer i din hverdag, der gør, at du ikke længere kan leve op til det forventede aktivitetsniveau, kontaktes aktivitetslederen og I finder i fællesskab ud af, om du skal have orlov, eller om du helt skal udtræde af afdelingen i en kortere eller længere periode.    

       

Du kan altid henvende dig til aktivitetslederen og bede om en fortrolig samtale, hvis der er noget omkring afdelingen, dine samariterkollegaer, dit helbred, din familie eller andet, der gør, at du ikke trives hos os.    

Alle kan også gå direkte til AU, hvis der er et problem eller andet de ønsker debatteret eller afgjort (herunder sager vedrørende aktivitetsleder).            

                       

Aktivitetsleder:              Jens Erik               2146 4650               al-skive@rodekors.dk